Om mig

SIRI WESSEL WETLESEN


SPECIALPSYKOLOG OG KLINISK PSYKOLOG


Jeg hedder Siri Wessel Wetlesen, jeg er specialpsykolog og klinisk psykolog - altså en rigtig fagnørd.


Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2006 og autoriseret som psykolog i 2010.

 

I 2016 blev jeg godkendt som Specialist i kognitiv terapi af Dansk Psykolog Forening og samtidig godkendt som supervisor for yngre læger af Dansk Psykiatrisk Selskab.

 

I februar 2017 blev jeg uddannet Specialpsykolog, hvilket betyder, at jeg har gennemgået samme 4- årige uddannelse som en psykiater, uden den medicinske del af uddannelsen.

 

Jeg har flere efteruddannelser blandt andet inden for dialektisk adfærdsterapi, kognitiv adfærdsterapi og compassionfokuseret terapi. Dertil har jeg flere kurser inden for emotionsfokuseret terapi og metakognitiv terapi.


I det kliniske arbejde har jeg ekspertviden inden for kognitiv terapi med personer med personlighedsforstyrrelser, traumer, selvskade, misbrug, angst, depression, stress, Asperger Syndrom og høj begavelse.

 

De seneste 10 år har jeg været ansat i psykiatrien - henholdsvis ungdoms- og voksenpsykiatrien. Jeg har her fået en stor viden om diagnostisk udredning og medicin.


Jeg har en stor viden og ekspertviden i behandling af personlighedsforstyrrelse, borderline, ængstelig personlighed, skizofreni og andre psykiatriske lidelser hos unge og voksne.

 

Jeg er meget ærlig og direkte - men altid på en omsorgsfuld og støttende måde. Jeg tilbyder psykologsamtaler med børn fra 10-års alderen, voksne og par. Jeg tager også engelsktalende klienter.


Psykologsamtalerne vil tage udgangspunkt i de nyeste retninger inden for kognitiv adfærdsterapi.


Jeg glæder mig til at møde dig!


 

De bedste hilsner

Siri Wessel Wetlesen

PSYKOLOGSAMTALE

 

Jeg tilbyder samtaler med

  • Børn fra 10-års alderen
  • Unge
  • Voksne
  • Pårørende
  • På engelsk


Jeg arbejder med kognitiv terapi og anvender de nyeste retninger i samtalerne:


  • Dialektisk adfærdsterapi
  • Skemafokuseret terapi
  • Compassionfokuseret terapi
  • Emotionsfokuseret terapi
  • Metakognitiv terapi


Hos mig vil du altid være garanteret en autentisk og engageret psykolog med ekspertviden i mit felt - fordi jeg brænder for det jeg laver.


Jeg har ekspertviden inden for:

  • Borderline
  • Angst
  • Asperger
  • Depression
  • Skizofreni


Jeg er specialpsykolog, hvilket betyder at jeg er specialist i psykiatrien. Jeg kan både udrede diagnostisk og tilbyde specialiserede terapiforløb til både patienter og pårørende

 

FOREDRAG OG UNDERVISNING

 

Jeg har årelang erfaring med undervisning og supervisionsopgaver - både i forhold til psykologer og medarbejdere på socialpsykiatriske bosteder.

Jeg har afholdt flere foredrag om blandt andet


  • Angst
  • OCD
  • ADHD
  • Autisme
  • Børn med høj begavelse
  • Personlighedsforstyrrelser
  • Psykiatri


Kontakt mig hvis du ønsker at høre nærmere